Upcoming musiker, Jagan Mais nye EP en drømmende og berigende oplevelse
Mange kender endnu ikke til undergrundsmusikeren Jagan Mai, men det vil jeg personligt garantere for at i kommer til at gøre inden for kort tid. Jagan Mai har fornyligt skabt store ringe i den københavnske undergrund med hans EP "Clouds", der blev udgivet online via pladeselskabet Bad Panda Records. Jagan Mais musik kan bedst beskrives som noget i retning af "Dream Pop". Elektroniske syrede melodier der indsvøber lytteren i et drømmende univers. Kombineret med catchy melodier og en varm lyd, har dette givet Jagan Mai en voksende fangruppe. I går udgav han så sin nye EP "Mana Pool". I "Mana Pool" vender Jagan Mai tilbage til sine rødder som syret elektronisk musiker, og smider til dels den mere poppede lyd ud til fordel for mere fokus på den sdrømmende del af hans musik. Hans musik beholder dog stadig den varme lyd, som på alle tidspunkter har været et kendetegn for Jagan Mai. Vi her på Kulturalisterne, synes at det klæder Jagan Mai at træde ind i nyt terræn og for alvor udforske grænserne for sin elektroniske musik. Vi vil give "Mana Pool" en varm anbefaling og håbe, at fremtiden vil vise sig at være yderst gunstig for Jagan Mai.
