onsdag den 22. maj 2013

En kulturel anmeldelse af Lyngby-Taarbæk harmoniorkester


Kulturalisterne havde den ære at få lov til at være til stede under en koncert med Lyngby-Taarbæk harmoni orkester i Hellig Kors Kirke. Koncerten omfattede flere forskellige stykker musik, blandt andet "le sacre du printemps" komponeret af Igor stravinsky. Kulturalisterne blev til koncerten overvældet af kvaliteten af harmoniorkestrets gennemspildning af især dette nummer. Lyden af det 60-70 mand store orkester var på en gang spinkel og fin, men også brusende og larmende. Det var netop denne kombination af det stille med det støjende, der gjorde koncerten i Hellig Kors Kirke til noget specielt. Det er en vigtig egenskab for et orkester at kunne forene disse to ting, og det viste Lyngby-Taarbæk harmoniorkester, at de mestrer til perfektion. En anden ting som slog os ved harmoniorkestret var deres proffesionalisme. Kulturalisterne kunne på intet tidspunkt fornemme usikkerhed hos nogen af musikerene i orkestret. Og det skal nævnes at "le sacre du printemps" er et af de sværeste stykker klassisk, der er blevet komponeret. 

Lyngby-Taarbæk formår at holde et højt niveau på trods af en stor mængde koncerter, der bliver afholdt over hele Danmark. Man fornemmer på intet tidspunkt, at musikerene er pressede af den store mængde musik, de skal have indøvet på kort tid. Tværtimod kan man til deres koncerter fornemme en intensitet og koncentration, der er ud over det normale.

Det er også vigtigt at nævne, at orkesteret på trods af dets store størrelser formår at fremhæve alle instrumenter. Der er intet overflødigt til deres koncerter, og man kan fornemme, at hvert instrument har sin helt egen rolle. Dette er altså noget af en egenskab, når orkesteret til mange koncerter har helt op til 60-70 musikere på scenen. 

Alt i alt er kulturalisterne meget imponerede over Lyngby-Taarbæk harmoniorkesters høje niveau. Orkesteret formår at holde en intensitet og et niveau, der er langt over standard for normale harmoniorkestre. Hvis du efter denne anmeldelse har fået lyst til at gå til en koncert med orkesteret ( hvilket vi højt vil anbefale! ) kan du overveje deres koncert d. 4. juni, hvor de vil spille Pinocchio, Westside Story og andre værker af Bernstein.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar